tirsdag den 31. juli 2012

På rov ved naboen

Ja, jeg har jo været i et par nabohaver og plukke bær til at lave marmelade :) Det var egentlig meningen at jeg kun skulle lave stikkelsbærmarmelade, da vores genbo havde givet mig lov til at plukke bær i deres have..

Vores vægt gik dog i stykker da jeg skulle til at lave marmelade, så jeg var ovre ved vores nabo-kone og låne en vægt :) deer kom vi til at snakke lidt, så jeg fik også lov til at komme om i hendes have og plukke solbær og ribs.. Det kunne jeg jo selvfølgelig ikke sige nej til, så jeg gik over med en spand og en skål og så plukkede vi bær sammen :)


Efter bærene var blevet ribbet og de knap så kønne var blevet sorteres fra, blev det til cirka 1,7 kg af hver slags :)

Alle solbærerne blev kogt til syltetøj og et kg ribs blev også til syltetøj :) Jeg har ikke lige fået billederne af solbærsyltetøjet, men her kan i se ribssyltetøjet




søndag den 29. juli 2012

Første portion marmelade

I år har jeg besluttet mig for at lave min egen marmelade :) jeg fik jo min egen hinbærbusk sidste år, og jeg lavede også saft af frugt og bær som jeg købte og af vores paradisæbler..
Jeg ville dog gerne prøve noget mere i år, så jeg har fået lov til at plukke bær ved nogen af vores naboer :)

Det første jeg plukkede var stikkelbær ovre ved vores nabo :)


Det blev til marmelade, og det blev rigtig godt :) jeg har givet noget af det til min svigermor og lidt til min mormor og morfar..


Vi har et helt glas tilbage i køleskabet og så også det vi er i gang med at spise lige nu :) Jeg kan helt klart anbefale alle der har overvejet at lave sit eget marmelade at gøre det, det er lidt tidskrævende, men det er også rigtig sjovt - også smager det jo også godt

fredag den 27. juli 2012

Sex and the City

Jeg er blevet færdig med endnu en bog, denne gang er det endnu en pigebog, nemlig Sex and the City af Candace Bushnell..
Det er en god bog, men efter jeg har læst Carries dagbøger først, er denne markant anderledes :) denne er jo selvfølgelig også baseret på klummer..


Jeg tror at jeg vil prøve at læse den igen om et år eller to, så jeg lige kan få et andet syn på bogen :)
I dag skal jeg forresten afsted på ferie med min kæreste og hans familie, så den næste uge er jeg i Spanien for at nyde solen og varmen.. Det betyder dog ikke at det bliver stille herinde, jeg har nemlig sat lidt indlæg til at udgive mens jeg ligger og slapper af :)

onsdag den 25. juli 2012

Når man griller i karup


Ser det sådan ud :) eller det gjorde det i hvert fald i går..
Vi havde besøg at min mormor og morfar, og så skulle vi jo grille :) vi har en stor Weber grill, men den er for stor når det kun er mig og min mor, så min mor har købt en lille gas grill.. Så vi har grillet en del de sidste par dage.. Jeg plejer at stå ved et bord omme på vores terasse, men det var for varmt i går, så i stedet for satte jeg mig ud på en lille skammel ude foran huset :) og så tog jeg selvfølgelig en bog med ud - jeg er i gang med at læse Sex and the City, som er endnu en af bøgerne fra min sommer stak :)

fredag den 20. juli 2012

Tour de France



Som nogen af jer måske kan huske fra sidste år, så følger jeg jo med i Tour de France :) så det gør jeg jo også i år, men da tiden nogen gange går lidt langsomt og jeg fornyligt er begyndt på at lege med neglelak, så kan man jo passende kombinere disse ting..


Så jeg har lavet Tour negle :) Den prikkede bjergtrøje, den gule førertrøje, den hvide ungdoms trøje og den grønne pointtrøje :)
Det eneste problem er at jeg ikke havde en rigtig grøn.. Men det går nok :)

onsdag den 18. juli 2012

Rasmus Ræv og Spækhuggeren





Jeg har hæklet et dyr til hver af genboens børn.. De fik selv lov til at vælge hvilket dyr de ville have, og de var også med ude og købe garn så det blev de rigtige farver :)



Da de blev færdige blev der taget rigtig godt i mod dem, og så er det jo meget sjovere at lave noget :) 
De andre dyr jeg havde hæklet har også fået nyt hjem derovre, bl.a. slangen som nu hedder Susi og elefanten der har fået navnet tryne trut


mandag den 16. juli 2012

Sygeplejerske i Det Tredje Rige



Jeg er nu blevet færdig med den næste bog i min lille stak af bøger :)
Denne gang var det en lidt anderledes bog end de andre, nemlig en historisk fortælling..


Den handler om Ebba, som brugte 4 år af sin ungdom i Tyskland, 2 år som ungpige i huset og 2 år som røde kors sygeplejeske..
Det er en rigtig spændende bog, men nogen gange bliver den lidt for historisk.. Forfatteren Peter Tudvad bruger nogen gange rigtig meget tid på at forklare alle de politiske detaljer og andre ting, det syntes jeg i hvert fald :) Udover det er det da også en rigtig fantastisk historie, og også en anderledes end den man ellers hører.. Jeg vil i hvert fald gerne anbefale den til andre :)

Nu er jeg så gået i gang med en ny bog fra min stak, nemlig Sex and the City, som jo på en måde er forsættelsen til Carries dagbog 1 og 2 som jeg jo allerede har læst..



søndag den 1. juli 2012

Ikke min stil

Denne bog faldt ikke lige i min smag :) man følger for mange forskellige mennesker og historier, så jeg kan simpelthen ikke holde styr på det hele..



Jeg gav op efter cirka 60 sider, så nu kan jeg se om jeg ikke kan finde en anden der får mere glæde af den end mig :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...