tirsdag den 10. januar 2012

Jeg har vundet et gavekort

Som i kan se af titlen har jeg vundet et gavekort (: det er et gavekort på 500 kr til et knitting-bee tæppe.. Jeg tror ikke jeg selv beholder det, men jeg er ikke sikker endnu, kunne godt finde på at give det væk som gave så jeg kan være med til at lave et tæppe til en anden person (:

Gavekortet er bare så fint, det er helt sikkert en super flot måde at give et gavekort på


Så vidt jeg kan se er det en lap der er både strikket og hæklet, og den er også rigtig dejlig at røre ved (: den er omkring på størrelse med min hånd, så det er jo også en pæn størrelse (:

mandag den 9. januar 2012

En ensom grydelap

Jeg begyndte på denne grydelap for noget tid siden, og jeg var faktisk også næsten færdig, jeg kunne bare ikke lige tage mig sammen (: Jeg tror at jeg på det tidspunkt havde nået min grydelapskvote, også selvom denne ikke ligner dem jeg ellers har lavet.. Denne grydelap er nemlig firkantet, og til en hvis grad mit eget design, men med lidt inspiration fra en opskrift..


Midten er en opskrift på en grydelap, men da jeg hæklede i noget tyndere garn var den ikke grydelapsstørrelse,   og derfor har jeg efter fri fantasi tilføjet yderligere 4 omgange (: bagsiden er en firkant hæklet af alt fra fastmasker til dobbeltestangmasker  for at den ikke skulle blive alt for kedelig og ens..

Jeg har nu også fået sat en hank på så den kan hænge på en krog i et køkken, men da den er hæklet af rester ender den nok med at være en ensom grydelap resten af sit liv, medmindre jeg på et tidspunkt laver en makker til den i andre farver så den kan have lidt selskab og være en del af et umage par ;)

søndag den 8. januar 2012

En hat til min søster

Det er det jeg er i gang med lige nu (: det er denne opskrift jeg bruger, og jeg hækler den i grå kauni uld.. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det endelige resultat.. Og derfor hækler jeg også næsten på livet løs lige nu (: noget er man jo nødt til at bruge tiden på når man ikke kan komme til at opdatere bloggen (:
Jeg er rimelig langt, så der er en god chance for at  jeg viser det endelige resultat frem her i løbet af ugen.. Jeg mangler 6 omgange med puffstiches inden jeg skal lave kanten i bunden (:



Det ligner ikke helt en hat endnu, men man kan da klart begynde at fornemme formen (:
Det er noget rigtig dejligt garn at arbejde med, det gør ens fingre dejligt bløde fordi der stadig er lanolin i garnet, og det tror jeg også vil hjælpe med at holde hatten dejlig varm (:

Internettet driller

Der har været lidt stille på det sidste, men internettet på skolen driller desværre så jeg har ikke haft mulighed for at skrive indlæg :( der er ellers efterhånden en del ting jeg gerne vil vise frem.. Lige nu kan jeg kun skrive og ikke tilføje billeder.. Jeg håber at der kommer styr på det i dag eller i morgen, ellers ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved mig selv :) Jeg ville bare lige fortælle hvorfor der ikke rigtig sker noget herinde og fortælle at det bestemt ikke er med min gode vilje :)

tirsdag den 3. januar 2012

Jeg eksperimentere ..

Kan i gætte hvad jeg er ved at lave?

Jeg arbejder på min egen strømpe opskrift :) i første omgang er det en ankel sok, men det er mest bare for at øve mig på hælen og foden, det andet har jeg nemlig styr på.. Det er et ret sjovt projekt :) det er hyggeligt, hurtigt og sjovt uden at være ensformigt..

Jeg tror godt at jeg kunne ende med at hækle en del sokker før jeg bliver træt af den :)

søndag den 1. januar 2012

Første sæt

Så er det første sæt strømper færdigt (: De er rigtig dejlig varme, faktisk næsten for varme når man sidder inde i en lun stue, men så kan de jo heldigvis tages af og på..
Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal hækle strømper, og jeg har allerede lidt ideer til at lave variationer på denne strømpe opskrift og jeg vil også prøve med lidt andre garntyper og andre små ændringer på et tidspunkt (:


Min mor mener at hun kommer til at arve dette sæt efter de har været i vaskemaskinen første gang, det tror jeg nu ikke hun gør, men man kan aldrig være sikker :) uld kan jo være noget 'farligt' noget selvom det ikke er rent uldgarn..


1 strømpe

Så har jeg fået den første strømpe færdig, og nr. 2 er også godt på vej (: jeg er blevet færdig med hælen og skal bare lige have foden lavet lang nok, og derefter så lige lave tåen og hæfte ender..


Hele strømpen


Tåen


Hælen


Skaftet

Strømperne er hæklet efter opskriften i Sys Fredensen's bog: Nye hæklerier

Det er en rigtig dejlig strømpe, og den der er færdig er allerede testet på begge fødder på skift :) nu skal jeg så bare have den anden lavet færdig (:






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...