søndag den 26. august 2012

En træls læge

Fredag var jeg endnu en gang i Silkeborg for at få min første indsprøjtning biologisk behandling, eller, det var i hvert fald det der skulle være sket.. Det lykkedes så ikke, den læge jeg var inde ved sidst sagde at de bare lige manglede svaret på en enkelt prøve inden jeg kunne komme i gang..
Da jeg så blev kaldt ind til den sygeplejeske der skulle starte mig op på behandlingen fortalte hun at der manglede svaret på den prøve, og at jeg ikke kunne få lov til at starte op inden de havde svaret.. Jeg blev derfor sendt til blodprøver (igen, igen) og røntgen.. Så nu går der endnu længere inden jeg kan få lov til at starte op..
Jeg skal starte op fredag d. 7, når de er sikre på at jeg ikke har latent tuberkulose..
Jeg glæder mig allerede rigtig meget og jeg ser frem til at jeg kan slippe af med mange af mine piller i løbet af de næste par måneder :) så burde der nemlig være mulighed for at jeg kan komme til at være lige så aktiv som rigtig mange andre på min alder..

Hvis man skal være lidt positiv, så kan man dog sige at jeg fik en enkelt sjov oplevelse på vej over til Silkeborg :) vi kørte nemlig mod Silkeborg da post danmark kørte den anden vej..





Man er jo nødt til at prøve og finde det positive i livet, også når det går lidt i mod en.. Så derfor valgte jeg at nyde at jeg fik lov til at se cykelrytterne i omkring et minut, og at jeg mødte en rigtig sød og forstående sygeplejeske, som jeg kan få lov til at se igen om lige knap to uger :)

torsdag den 23. august 2012

Skolestart, bøger og ny behandling



Det er ved at være noget tid siden jeg skrev sidst, og derfor er der også sket en del ting :) Jeg har ikke lige haft tid til at skrive herinde, så nu kommer det lige en hel masse i et enkelt indlæg..

Jeg er begyndt i skole igen, hvilket er dejligt :) jeg er i sær glad for at være kommet tilbage til mit værelse på kollegiet.. Det er rigtig rart at have en masse naboer rundt omkring på gangen, så man altid kan finde en at drikke en kop kakao med eller se en film..

Det at der er så mange mennesker er jo så også med til at tage tid fra bloggen her, og så er der jo naturligvis også begyndt at komme både lektier og afleveringer.. Derfor er der heller ikke så meget tid til at læse og hækle.. Det gør jo ikke noget, men det betyder jo bare at der går længere tid i mellem at jeg kan vise noget nyt frem :)

Jeg er dog blevet færdig med at læse endnu en bog, så den slipper i ikke for at hører lidt om..¨


Denne gang har jeg læst Einsteins sidste teori af Mark Alpert.. Det var en bog der fangede mig fra første side, da der er gang i handlingen næsten fra første ord.. Den minder meget om Engle og Dæmoner samt Da Vinci Mysteriet af Dan Brown..
Det vil sige at det er en ganske fantastisk og utrolig handling, hvor man i dette tilfælde forsøger at finde frem til Einsteins sidste teori, teorien om alting (en teori som Einstein arbejdede med med i virkeligheden aldrig fik færdiggjort) som det lykkedes for Einstein at skrive, men fordi han frygtede at den ville blive brugt til at skabe farlige nye våben valgte han ikke at offentliggøre den..
Bogen er spændende og medrivende, selvom man godt er klar over at det der sker i den næppe ville kunne finde sted i virkeligheden :)
Jeg ville helt klart anbefale den til andre, i sær hvis man er fan af Dan Browns bøger..

Der er også sket noget andet stort/nyt i mit liv.. Jeg har endelig fået besked om at jeg skal påbegynde biologisk behandling af min gigt.. Det vil sige at jeg i stedet for at tage piller hver dag som ikke virker 100 % på mine smerter og som gør mig træt og også har en del andre bivirkninger, kan jeg nu få lov til at få biologisk medicin, som i rigtig mange tilfælde er med til at fjerne næsten alle smerter.. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og jeg håber at dette kommer til at betyde at jeg kan komme til at leve et stort set normalt liv :) jeg skal selvfølgelig stadig tage medicin, men det er kun en sprøjte hver anden uge, og når jeg er kommet godt i gang skal jeg kun tage blodprøver hver 6. uge og til kontrol hver 3. måned :) og resten af tiden kan jeg stort set få lov til at passe mig selv og opfører mig som en normal 21 årig..

Jeg er også i gang med at hækle lidt små gæste-/køkkenhåndklæder, og jeg satser på at jeg snart kan have 2 klar til at vise frem :) men jeg skal nok komme med et lille sneak peak inden alt for længe..



tirsdag den 7. august 2012

Retur til kulden

Jeg håber i har nydt indlæggene den sidste uge :) De er alle blevet lavet på forhånd og sat til at offentliggøres automatisk men jeg befandt mig på solkysten i Spanien :)


Vi lavede mange forskellige ting dernede, vi var bl.a. med en svævebane oppe på et af bjergene :) vi var også en tur på Gibraltar hvor vi var ude og hilse på de søde aber




Jeg fik også læst lidt mens vi var afsted :) jeg fik læst Hunger games triologien, så den skal i da også hører lidt om.. Det er en triologi som jeg er rigtig glad for, men den passer også lige til mit temperemant som er rigtig glad for næsten alt ungdoms-fantasy..

Billedet lånt her

Det er gang i serien næsten fra første side, og man bliver revet med dat historien.. Jeg har lånt dem på dansk som e-bøger fra ereolen.dk og så har jeg købt dem på engelsk :) Suzanne Collins skriver lidt anderledes end mange andre forfattere der skriver til unge, men når jeg lige vender sig til det tror jeg faktisk at det er med til at få læseren til at leve sig endnu mere ind i historien..
Man kan også låne dem som lydbøger på netlydbog.dk, og der er det Grete Tulinius der læser dem, og det er en af de oplæsere jeg er rigtig glad for, så hvis man ikke har mod på selv at gå i gang med at læse dem kan jeg også anbefale at man låner dem som lydbøger :)
Jeg kan også fortælle at hvis man har set filmen og man kunne lide den, er jeg næsten helt sikker på at man vil kunne lide bøgerne :)

Alt i alt vil jeg egentlig gerne have alle til at læse disse bøger, da jeg selv havde en fantastisk oplevelse de gange jeg læste dem, både på dansk, engelsk og på dansk lydbog.. Der sker så meget i serien at den kun bliver bedre af at man læser den flere gange så man forstår hele historien og alle de tanker det virker som om der er bag disse værker :)

mandag den 6. august 2012

Ville lige anbefale

Disse to sider.. Jeg ved ikke om det er nogen i allerede kender, men hvis ikke så er de gode at kende til hvis man gerne vil låne e-bøger eller lydbøger fra biblioteket :)
Jeg har brugt dem begge flittigt de sidste par måneder, og er meget glad for dem..
Siderne jeg snakker om er;

https://netlydbog.dk/
https://ereolen.dk/

Jeg bruger dem rigtig flittigt, og jeg låner både lydbøger ned på min computer og på min iPad, og jeg låner også e-bøger ned på min iPad så jeg kan læse nye bøger uden at jeg skal ned på biblioteket for at hente dem :)

De har selvfølgelig ikke alle bøger, men de har rigtig mange, og jeg har også opdaget nogen som jeg nok aldrig ville have lånt på biblioteket..
Den eneste ulempe der er, er at man kun kan låne 5 bøger ad gangen og man kan ikke aflevere dem.. Man skal have dem i 30 dage, men så slipper man også for at komme til at afleverer for sent :)


lørdag den 4. august 2012

Endnu mere marmelade

Jeg har planer om at lave endnu en slags marmelade, men jeg har ikke haft mulighed for at gøre det endnu.. Det er nemlig hyben marmelade og hyben begynder jo først at være modne omkring august :)

Men når jeg nu er kommet hjem fra ferie (efter planen burde jeg komme hjem i nat, men dette er endnu et indlæg som er planlagt i forvejen) kan jeg begynde at gå ud og kigge efter fine hyben :)

Min plan er at lave hybenmarmelade, hyben-æblemarmelade og syltede hyben, men nu må vi jo se om jeg stadig er lige så begejstret for alle de ting når jeg går i gang med at rense dem så de er klar til at blive brugt :)


Billedet er fundet her og der kan man også læse mere om hyben 



torsdag den 2. august 2012

Flere stikkelsbær

Jeg syntes ikke at første portion stikkelsbær var nok så jeg havde min mor med ovre for at plukke nogle flere :) vi fik plukket cirka 2,3 kg som er pakket i fryseren i 3 poser..



De skal gemmes til senere på året hvor nogen skal koges til marmelade, andre af dem skal syltes og de sidste skal bruges til at lave en stikkelsbær tærte :)

Jeg ville også have kogt paradisæble gele i år, men det er slet ingen æbler på træet, vi tror at blomsterne  har fået frost i foråret, så det må vente til næste år :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...