mandag den 30. januar 2012

På ejermanden

Så kom første sæt strømper på ejermandens fødder :) indtil nu har de ikke fået andet end ros, så det er jo dejligt :)


Jeg arbejder på at skrive opskriften på strømperne op, men det taget lang tid..
For det første er jeg jo ikke vant til at skrive hækle opskrifter, men kun at læse dem.. For det andet er strømper ikke det jeg har læst flest opskrifter med, så det er svært at finde ud af helt nøjagtigt hvordan det skal skrives :)

lørdag den 28. januar 2012

Jeg har brug for hjælp

Ja, som i jo kan se af titlen mangler jeg lidt hjælp :) Jeg er i gang med at lave en afspilningsliste på youtube og jeg mangler lidt inspiration.. Det skal være musik jeg kan have til at kører i baggrunden når jeg laver afleveringer, så det skal ikke være alt for voldsomt, men i første omgang er jeg åben over for alle forslag :)




Jeg har nemlig et lille problem, jeg har lidt en tendens til at lave alt muligt andet end det jeg burde, så nu skal jeg have noget musik der kan holde den kreative del af min hjerne beskæftiget mens jeg laver lektier.. Så sent som i går aftes begyndte jeg at arbejde på at skrive mine hækleopskrifter ind på computeren i stedet for at skrive på min SRO (større skriftlige opgave) det er en lille bror til det eksamensprojekt (SRP - større skriftligt projekt) som man skal skrive i 3. g..
Det er ikke et problem endnu, da jeg først skal aflevere på fredag og jeg er nået ret langt indtil nu, men det er jo den svære del der venter, så det er jo ikke så smart hvis jeg bliver distraheret af hækle ting :)
Så smid en kommentar med en masse inspiration til musik der kan underholde mig i mens jeg skriver :)

Jeg skulle jo også gerne være med til at bevise at den plads min skole har fået, som en af de 100 mest excellente uddannelsessteder i verden, er vel fortjent :)

 

På forhånd mange tak..

fredag den 27. januar 2012

Første par

Første par strømper blev færdige for et par dage siden (tirsdag aften) og de er også allerede blevet afleveret til deres nye ejer :) Nu arbejder jeg på at få opskriften fra hovedet og ned på papir.. Det er lidt bøvlet, jeg er nemlig ikke vant til at skrive hækleopskrifter, men jeg øver mig :)


Jeg er også ved at skrive opskrifter på andre ting, og andre strømpe modeller, og jeg er efterhånden ved at have lidt styr på det :) men det er lidt forivrende til at begynde med..

Da jeg vågnede i morges og kiggede ud af vinduet fik jeg lidt en øv følelse.. Jeg har haft ondt i hoften og ryggen de sidste par pga. kulden, så jeg er en af de mennesker der ikke er super begejstrede for sne.. Når det gør ondt er det nemlig ikke let at balancere igennem sneen, heldigvis skal jeg ikke gå alt for langt uden for :) Jeg skulle have været en tur ned i byen i dag, men jeg orkede det ikke rigtig, så i stedet valgte jeg at slappe af og nyde en kop the :) jeg besluttede for at morer mig lidt med min the, og jeg snuppede et hurtigt billede inden jeg begyndte at drikke


Der er vidst noget med at hvis man smiler til verden så smiler verden til dig? :)

Jeg kom også til at tænke på en julesang i dag, jeg omskrev den dog lidt da jeg til at begynde med ikke var i super godt humør:
The weather outside is frightful
and I don't have a fire that's delightful
and since I've got places to go
stop the snow, stop the snow, stop the snow.

Men efter en lille lur og lidt the er dagen blevet noget bedre :) god weekend til jer alle

torsdag den 26. januar 2012

De der dage

Kender du de der dage hvor nøglerne åbenbart bytter plads på nøglebundet, tørre tumbleren ikke gider tørre tøjet ordentligt og man smutter afsted til 5 modul iført pusser?

Det er sådan en dag jeg har gang i, i dag.. Den startede egentligt meget godt, men forsøg og en fritime før frokost, men efter frokost er det efterhånden gået lidt ned ad bakke.. Jeg havde godt nok også en fritime efter frokost, men det var der problemerne med nøglerne og tørre tumbleren begyndte.. Jeg havde en del problemer med at få døren ind til vaskerummet til at åbne og da jeg så endelig kom derind var tumbleren ikke særlig samarbejdsvillig.. Jeg fik dog tumbleren til at tørre og jeg kom op på mit med tøjet og havde en halv time til at slappe af inden jeg skulle over til matematik :) Det virkede som om det gik meget godt, og jeg fik pakket tasken og smuttede over mod skolen.. Da jeg så var halvvejs ovre på skolen syntes jeg at det var lidt koldt for fødderne, jeg kiggede ned og så at jeg stadig var iført pusser.. Og der var selvfølgelig ikke tid til at gå tilbage og skifte, så jeg måtte gå over og efter timen skulle jeg jo så retur (på de ret kolde fliser og asfalt) til kollegiet..

Jeg håber dog at resten af dagen kommer til at gå lidt bedre :) Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gøre noget der udfordre skæbnen alt for meget..
Jeg har også fået givet min orkide væk, jeg syntes at det var synd for den at den skulle ende sine dage på mit værelse, så nu er den kommet med rengøringsdamen hjem :) så burde der være håb forude i dens liv..

tirsdag den 24. januar 2012

Strømpegarn og strømper

Søndag var jeg på jagt i hele 2 fakta butikker, men uden held.. Det jeg jagede var 10 nøgler strømpe garn til 99,- kr..
Lidt heldig var jeg dog i går :) min mormor fik købt en pakke til mig..


Så nu kan jeg rigtig komme i gang med at øve mig på at hækle strømper :)
Jeg har også købt lidt i brugsen, de havde nemlig også tilbud, men det var ikke helt så godt..


Så det her er det næste jeg skal i gang med når jeg er færdig med strømperne til min klassekammerat :) Dem er jeg også nået ret langt med, jeg er over halvvejs med foden på strømpe nr. 2


Jeg glæder mig til at jeg bliver færdig så jeg kan komme i gang med at arbejde med det multifarvede garn :)

mandag den 23. januar 2012

En lille stof afhængighed?

Tja, som i jo kan se af titlen tror jeg at jeg er ved at få mig en lille afhængighed af stoffer, og især bomuldsstoffer :) Ej, er nok nødt til at indrømme at hvis der var mere plads til opbevaring og en del mere plads i budgettet ville en enkelt sofa ikke have været nok..

Til jul gav jeg denne taske til min svigermor, men hun ville hellere have den i en anden farve, så i går var hun inde og kigge min stofsamling igennem for at se om der var noget af det hun kunne lide :)

Så nu kan i få lov til at få lidt billeder af min, i forhold til andre her i blogland, lille stof samling.


Her er den så (: billedet i øverste højre hjørne er af det stof vi/hun valgte.. Det bliver en taske i røde, blå og lille nuancer.. I det øverste venstre hjørne kan i så se det lille 'kit' jeg fik skåret til mig selv inde jeg pakkede det valgte væk :) nu er det hele nemlig klar til at jeg kan gå i gang med forsiderne til tasken næste gang jeg har tid og lyst til at hygge mig med symaskinen :)

Inden jeg når så langt har jeg dog et par hækle projekter jeg skal have lidt styr på..
Jeg har;

  • Et par strømper til min nabo og klassekammerat (er ret langt, kig med i morgen for at se hvor langt)
  • Et par ankel strømper og en hat til min frisør og tidligere barnepige (har fået fat på alt garnet)
  • Et nyt sæt håndledsvarmere til mig mor (og på et tidspunkt også et til mig selv)
  • Et sæt strømper til min mor
Jeg skal ikke være færdig med alle tingene, men nu kan jeg jo også hækle lidt flere steder end jeg kan sy, så jeg kan jo bare sørge for at sætte lidt sytid af når jeg er hjemme (: Når jeg er i gang ved symaskinen skal jeg også videre med den taske  jeg begyndte på sammen med min mormor efter blogtræffet i Kolding :)
Jeg har første side af trekanterne færdig, men den anden halvdel skal jo også laves på et tidspunkt så mormor kan komme i gang med at bruge den :)

torsdag den 19. januar 2012

Krydderi i postkassen

I går da jeg tømte min postkasse lå der (efter min mening) en rimelig velduftende kuvert :) Jeg har nemlig vundet en give away på denne blog.. Det er en krydderi pakke jeg har vundet og i den var der følgende



Paprika 30g.
Gurkemeje 15g.
Karry 50g.
Stødt kanel 15g.
Stødt koriander 25g.
Stødt kommen 50g
Caryenne 15g.
Cajun 15g.
(Rigtig godt til bøfferne inden de kommer på grillen.)

Jeg glæder mig rigtig til at jeg kan komme i gang med at bruge af det :)

onsdag den 18. januar 2012

Hov :)

Jeg kom lige til at se at jeg ikke hat fået vist det endelige resultat af min sok-eksperiment :) Det må jeg selvfølgelig have gjort noget ved..


Den er blevet ret god af det første forsøg, men jeg fik lavet 'bunden' lidt for smal :) men det har jeg jo så bare lært noget af, så det er noget af det jeg er rimelig opmærksom på lige nu.. Jeg har  også fået den første bestilling på et par ankel sokker, så dem skal jeg i gang med når jeg er blevet færdig med det andet sæt.. Jeg skal også snart ned og kigge på garn til dem :) Og jeg har fået lov til at slå mig helt løs, så det bliver nok noget multi-farvet noget..

tirsdag den 17. januar 2012

Fremskridt

Nu begynder den første rigtige strømpe at ligne noget (: Det er rart når man begynder at kunne se hvad det skal ende med, det giver nemlig lidt mere blod på tanden :)



Jeg glæder mig til at blive færdig med det første sæt som er lavet uden opskrift (: og jeg har allerede fået bestilling på endnu et sæt.. Det næste sæt skal dog minde om den første sok jeg lavede..

lørdag den 14. januar 2012

Lidt reklame

Jeg har bestilt en menu card, og jeg ville fortælle jer lidt om hvad det er, også give jer et link som i kan klikke på for at tilmelde jer og på den måde selv få fat i et..


Menu card er et kort som man kan bruge når man skal på restaurant og spise.. Det giver en forskellige rabatter på mange forskellige restauranter i Århus, Odense, København og Ålborg.. Der kommer hele tiden nye steder til, og det er også ved at sprede sig til flere 'mindre' byer (:


Uddrag fra hjemmesiden:
MenuCard er til dig, der gerne vil spise ude oftere og opleve byen på en ny måde. 
Som medlem får du med dit personlige MenuCard adgang til gode rabatter på udvalgte restauranter, hver dag, og du kan som minimum altid tage én ledsager med. 
Restauranterne er altid opdateret på hjemmesiden, og der vil løbende komme flere og flere...

Hvis dette er noget der har fanget din interesse kan du selv få et ved at følge dette link.. Men husk at det kun er gratis at tilmelde sig frem til den 31. januar.. Herefter koster det 399,- kr hvis man vil have fingrer i et..

fredag den 13. januar 2012

På sygehuset

I går var jeg på sygehuset til kontrol.. Det gik meget godt, men jeg fik alligevel oplevet noget som jeg ikke har oplevet før, og jeg har ellers været meget på sygehuset, så det er alligevel ret godt klaret (: Jeg fik tegnet streger på ryggen og på benene for at han kunne måle hvor meget jeg kunne bevæge mig.. Jeg fik også målt en masse andre ting med målebånd, og det er ikke blevet gjort før i løbet af de sygdoms forløb jeg har haft i løbet af de sidste 5 år..
Jeg er også blevet indstillet til en MR-scanning, men jeg er blevet scannet før, selvom jeg ikke kan huske om det også var en MR.. De skal kigge på min ryg og hofter som jeg døjer rigtig meget med, og jeg håber virkelig at de kan finde ud af noget, det kunne være rart (: Jeg har også fået lov til at tage smertestillende igen, efter 3 måneder uden bliver det rart at kunne få fred igen.. Det har nemlig ikke hjulpet at være af det..

Jeg har også fået hæklet lidt, jeg er i gang med et par sokker til min nabo her på kollegiet (: de er i de tynde strømpe garn og kommer til at minde og det eksperiment jeg viste tidligere, bortset fra at jeg denne gang laver det som en rigtig sok, og ikke en ankel sok (: og så har jeg jo også lært lidt af de fejl jeg fik lavet.. Nu er jeg i hvert fald godt i gang med den første, jeg er lige begyndt på hælen her til aften, så det går ret hurtigt fremad (:

torsdag den 12. januar 2012

En færdig hat

Så blev hatten færdig, eller, den blev faktisk færdig mandag aften (: jeg prøver dog at forsøge at holde mig til et indlæg om dagen og så planlægge de andre indlæg til at blive udgivet senere..
Bare for det tilfælde at jeg igen ender uden internet på skolen :) så slipper i andre også for at skulle læse en masse indlæg på samme dag, og i kan i stedet nyde et om dagen eller et par stykker om ugen.. Jeg synes i hvert fald selv at det er sjovere at læse et enkelt indlæg fra andre om dagen, end at skulle igennem en kæmpe stak..
Og så har jeg også selv en tendens til at opgive hvis indlæg bliver alt for lange (:

Tilbage til hatten.. Det er hatten til min søster som jeg nævnte i begyndelsen af ugen..


Og ja, billederne er taget før jeg fik hæftet enden (: var bare så glad for at jeg var blevet færdig med den.. De er dog hæftet nu, og min søster har også fået den :)

onsdag den 11. januar 2012

Min nye bedste ven



Her kan i se et billede af min nye bedste ven (: Det er en "kaffe"maskine som jeg fik i julegave.. Vi havde allerede fået en hjemme, og jeg fandt ud af at den kan bruges til andet end kakao (jeg kan ikke selv lide kaffe).. Jeg fik nemlig mulighed for at smage den Chai Tea Latte som man kan få lavet af den her, og jeg er nødt til at indrømme at jeg nok er ved at blive lidt små afhængig (:


Det er bare en rigtig dejlig the, og når jeg skal lave afleveringer er jeg nødt til at have en kop per aflevering, så det kan faktisk blive til en del (: Ellers forsøger jeg at nøjeds med 1 kop the om dagen.. Det er jo ikke lige frem billigt da man skal have 2 kapsler for hver kop.. Jeg får dem så til at vare lidt længere, jeg laver det nemlig et større krus end de anbefaler, og det smager faktisk også fint selvom man bruger lidt mere vand (: og så kan man jo nyde det længere..

Ellers drikker jeg mest nesquik kakao (: den passer nemlig mig bedre end 'voksen' kakao'en.. Jeg håber lidt på at der kommer flere slags varm the på et tidspunk (: de udvider jo hele tiden deres sortiment..

tirsdag den 10. januar 2012

Jeg har vundet et gavekort

Som i kan se af titlen har jeg vundet et gavekort (: det er et gavekort på 500 kr til et knitting-bee tæppe.. Jeg tror ikke jeg selv beholder det, men jeg er ikke sikker endnu, kunne godt finde på at give det væk som gave så jeg kan være med til at lave et tæppe til en anden person (:

Gavekortet er bare så fint, det er helt sikkert en super flot måde at give et gavekort på


Så vidt jeg kan se er det en lap der er både strikket og hæklet, og den er også rigtig dejlig at røre ved (: den er omkring på størrelse med min hånd, så det er jo også en pæn størrelse (:

mandag den 9. januar 2012

En ensom grydelap

Jeg begyndte på denne grydelap for noget tid siden, og jeg var faktisk også næsten færdig, jeg kunne bare ikke lige tage mig sammen (: Jeg tror at jeg på det tidspunkt havde nået min grydelapskvote, også selvom denne ikke ligner dem jeg ellers har lavet.. Denne grydelap er nemlig firkantet, og til en hvis grad mit eget design, men med lidt inspiration fra en opskrift..


Midten er en opskrift på en grydelap, men da jeg hæklede i noget tyndere garn var den ikke grydelapsstørrelse,   og derfor har jeg efter fri fantasi tilføjet yderligere 4 omgange (: bagsiden er en firkant hæklet af alt fra fastmasker til dobbeltestangmasker  for at den ikke skulle blive alt for kedelig og ens..

Jeg har nu også fået sat en hank på så den kan hænge på en krog i et køkken, men da den er hæklet af rester ender den nok med at være en ensom grydelap resten af sit liv, medmindre jeg på et tidspunkt laver en makker til den i andre farver så den kan have lidt selskab og være en del af et umage par ;)

søndag den 8. januar 2012

En hat til min søster

Det er det jeg er i gang med lige nu (: det er denne opskrift jeg bruger, og jeg hækler den i grå kauni uld.. Jeg glæder mig rigtig meget til at se det endelige resultat.. Og derfor hækler jeg også næsten på livet løs lige nu (: noget er man jo nødt til at bruge tiden på når man ikke kan komme til at opdatere bloggen (:
Jeg er rimelig langt, så der er en god chance for at  jeg viser det endelige resultat frem her i løbet af ugen.. Jeg mangler 6 omgange med puffstiches inden jeg skal lave kanten i bunden (:



Det ligner ikke helt en hat endnu, men man kan da klart begynde at fornemme formen (:
Det er noget rigtig dejligt garn at arbejde med, det gør ens fingre dejligt bløde fordi der stadig er lanolin i garnet, og det tror jeg også vil hjælpe med at holde hatten dejlig varm (:

Internettet driller

Der har været lidt stille på det sidste, men internettet på skolen driller desværre så jeg har ikke haft mulighed for at skrive indlæg :( der er ellers efterhånden en del ting jeg gerne vil vise frem.. Lige nu kan jeg kun skrive og ikke tilføje billeder.. Jeg håber at der kommer styr på det i dag eller i morgen, ellers ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal gøre ved mig selv :) Jeg ville bare lige fortælle hvorfor der ikke rigtig sker noget herinde og fortælle at det bestemt ikke er med min gode vilje :)

tirsdag den 3. januar 2012

Jeg eksperimentere ..

Kan i gætte hvad jeg er ved at lave?

Jeg arbejder på min egen strømpe opskrift :) i første omgang er det en ankel sok, men det er mest bare for at øve mig på hælen og foden, det andet har jeg nemlig styr på.. Det er et ret sjovt projekt :) det er hyggeligt, hurtigt og sjovt uden at være ensformigt..

Jeg tror godt at jeg kunne ende med at hækle en del sokker før jeg bliver træt af den :)

søndag den 1. januar 2012

Første sæt

Så er det første sæt strømper færdigt (: De er rigtig dejlig varme, faktisk næsten for varme når man sidder inde i en lun stue, men så kan de jo heldigvis tages af og på..
Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal hækle strømper, og jeg har allerede lidt ideer til at lave variationer på denne strømpe opskrift og jeg vil også prøve med lidt andre garntyper og andre små ændringer på et tidspunkt (:


Min mor mener at hun kommer til at arve dette sæt efter de har været i vaskemaskinen første gang, det tror jeg nu ikke hun gør, men man kan aldrig være sikker :) uld kan jo være noget 'farligt' noget selvom det ikke er rent uldgarn..


1 strømpe

Så har jeg fået den første strømpe færdig, og nr. 2 er også godt på vej (: jeg er blevet færdig med hælen og skal bare lige have foden lavet lang nok, og derefter så lige lave tåen og hæfte ender..


Hele strømpen


Tåen


Hælen


Skaftet

Strømperne er hæklet efter opskriften i Sys Fredensen's bog: Nye hæklerier

Det er en rigtig dejlig strømpe, og den der er færdig er allerede testet på begge fødder på skift :) nu skal jeg så bare have den anden lavet færdig (:






Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...