mandag den 11. juni 2012

Det hele er gået i kage

Den næste uges tid bliver denne blog til en kage blog (: så er i advaret.. Jeg har nemlig lige fået læseferie, og på mandag fylder jeg 21, så der skal helt sikkert kage til..
MEN - da jeg jo er blevet en del af blogger og pinterest universet kan det ikke være hvilken som helst kage :) Man er jo nødt til at gå i gang med nogen af alle de vidunderlige ting man finder på et eller andet tidspunkt, og når man har læseferie og ikke skal op til nogen eksamener, kun en enkelt årsprøve, har man tiden..
Jeg har derfor fundet 6 sjove og i nogen tilfælde fantastiske kager, som jeg skal i have testet i løbet af ugen, så jeg ved hvilke jeg skal bage til mine gæster :)

Indtil nu har jeg fået bagt 3 af dem i løbet af i går og i dag..

De første to kan i se på billedet her;


Dem til venstre er peanut butter banana oatmeal squares, det er den sundeste opskrift jeg har fundet, og jeg synes at de smager meget godt :)
Dem til højre er lemon sugar cookies with lemon buttercream frosting, de er bestemt ikke for hverken fedt eller sukker forskrækkede, men kan kan da berolige sig selv med at der er citron i (: så det er ikke kun usunde ting.. De er nogenlunde at lave, de minder meget om mange andre amerikanske cookies, så de kræver lidt tid i køleskabet, og så skal der også bruges lidt tid på at forme dem.. Jeg har ikke helt besluttet mig for om jeg vil lave dem endnu, det kommer an på hvordan testen af de resterende opskrifter går :)

Den sidste jeg har bagt i dag har jeg desværre ikke noget billede af lige nu, den står på køl og venter på at den skal testes i morgen :) men jeg kan da godt fortælle jer lidt om den alligevel, og så kan i se et billede eller to i morgen eller i overmorgen..
Det er meningen at det skal være en slags chokoladekage i lag med salted karamel frosting i mellem, men det der med karamel lykkedes ikke helt, det blev til en rigtig fin karamel, men jeg fik ikke salten fordelt rundt, så det smager ikke af salt.. Det smager dog fint alligevel (:
Jeg skal helt sikkert prøve at lave karamel igen, og jeg tror også jeg ved hvad jeg skal gøre anderledes for at få salten ud i karamellen :)
I kan lige se et billede af min fine karamel til at slutte med, og så kan i jo glæde jer til at i får hele kagen at se senere

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...