søndag den 7. oktober 2012

På besøg

For omkring en måned siden var jeg ude ved min klasselærer sammen med min klasse.. Vi var inviteret derud inden den første gymnasiefest i år.. Derude spiste vi og hyggede os, men når man er hækler holder man jo helt naturligt øje med hæklede ting :)
Derude fandt jeg så dette skønne tæppe




Det er det dejligste uldtæppe som er hæklet af min klasselærers svigermor.. Det er et tæppe som jeg godt engang kunne tænke mig at lave en udgave af :) men der går nok en del tid inden det kommer til at ske..
For det første har jeg gang i en del projekter, for det andet er jeg ikke helt sikker på om jeg har mulighed for at genskabe dette smukke mønster og for det tredje vil jeg gerne gøre det af garnrester, der er noget meget charmerende ved den slags tæppe :)

I mellem tiden tænkte jeg at i kunne få lov til at nyde billederne og beundre det sammen med mig :)



fredag den 5. oktober 2012

Vinderne er fundet

Så blev vinderne af min give away fundet, og i kan se vinderne i rafflecopter boksen i det indlæg :)

Jeg viser dem også lige om her

 Der er 30 kondomer til Stinne Vinther

Der er 20 til Katrine Sommer

Der er 10 til Cathrine

Der er 5 til Susie

Jeg sender en mail til alle vinderne i dag, så vi kan finde ud af hvor alle kondomerne skal sendes hen :) 

onsdag den 3. oktober 2012

Djævlehue

Da jeg var afsted på studietur skulle jeg have noget med som jeg kunne hækle på, men også noget der kunne tåle at blive smidt ned i tasken når jeg skulle afsted igen.. Derfor faldt valget på en nøgle bomuldsgarn og en opskrift fra Sys Fredens bog: Babyhæklet..




Som i nok kan se på billederne er huen for stor til dukken, men den er jo så heller ikke lavet til en dukke med bare som en test, nu skal jeg bare finde en rigtig baby som jeg kan teste den på :)

Jeg har dog lige et hurtigt spørgsmål, som jeg håber at der er en eller flere erfarne strikkere eller hæklere der kan svare mig på.. Ser huen rigtig nok ud bag til? Det virker nemlig som et lidt mystisk måde at samle den på, men jeg har bare fulgt opskriften, så jeg tror der er gjort korrekt :)


Her er der så også lige et 'fladt' billede af djævlehuen, så kan i se hvordan den ser ud når den ikke er på et hoved..

søndag den 30. september 2012

Hjemme igen

Jeg har i sidste uge været i Oxford og London sammen med min klasse.. Det har været hyggeligt, men jeg er også glad for at være hjemme igen :) jeg fik ikke købt ret meget mens jeg var derovre, men jeg fik købt 3 bøger og en sweatshirt..

Det er altid dejligt at købe bøger i England og USA, og det er der flere grunde til..
1. De er på engelsk
2. De er ofte meget billigere end i Danmark

Jeg havde egentlig taget 2 bøger med som jeg kunne læse mens jeg var afsted, men sådan blev det ikke :) jeg valgte i stedet at gå i gang med at læse den ene af dem jeg købte..
Den jeg læste var the perks of being a wallflower.. Det er en rigtig god og anderledes bog.. Den er skrevet ret anderledes end mange andre bøger, den er nemlig skrevet som breve fra hovedpersonen, Charlie, som bliver sendt til en der ikke kender ham :) det er som sagt en lidt anderledes bog, og noget af det som jeg godt kan lide er at bogen blev ved med at overraske mig..

Det er en bog som jeg tror er spændende og anderledes for mange at læse, men jeg tror heller ikke det er en man bare skal aflevere til hvem som helst.. Jeg er i hvertfald glad for at jeg først har læst den nu, det er ikke en som jeg vil give til en på 15, jeg tror man har lettere ved at forstå den når man lige er nogen år ældre :)


lørdag den 22. september 2012

Lidt håndklæder

Jeg har for lidt tid siden lovet at jeg ville vise jer de nye håndklæder jeg har hæklet, men jeg glemte at tage billeder af dem :) det har jeg endelig fået gjort nu hvor de stortset er færdige, jeg mangler kun at hæfte ender.. Billedet er ikke den bedste kvalitet, men i kan få en ide om farven.. Jeg er ved at hækle et par klude der passer til, med dem har jeg endnu ikke husket at tage billeder af, så dem får i først at se senere..

Den næste uge er jeg på studietur, så der kommer der nok ikke nogen indlæg, men jeg regner med at vende tilbage med en masse nyt i næste weekend.. Har nemlig gang i lidt projekter som jeg heller ikke har fået taget billeder af endnu, og jeg når det ikke i morgen :)

søndag den 16. september 2012

Give away tid - igen

Så er det endeligt blevet give away tid på bloggen igen.. Denne gang er det en noget anderledes give away end dem der har været før..
Jeg har nemlig meldt mig som Ildsjæl og har dermed sagt ja, til at hjælpe med at få, især, unge mennesker til at huske at bruge kondom når de er sammen med en ny person..
Man kan nemlig ikke være sikker på om andre er sunde og raske, og nogle sygdomme kan man først finde ved blodprøver flere måneder efter man er blevet smittet..
Kondomer kan både forhindre sexsygdomme og graviditet, og sygdomme er jo ting som rigtig mange gerne vil undgå, og mange vil jo også gerne selv kunne kontrollerer hvornår de bliver gravide.



Derfor vil jeg give en masse kondomer væk :)

1. præmien er 'en måneds' forbrug (30 stk) af kondomer
2. præmien er 20 kondomer
3. præmien er 10 kondomer
4. præmien er 5 kondomer

Hvis der kommer mere end 50 deltagere giver jeg endnu flere kondomer væk :)

Jeg har valgt at bruge RaffleCopter igen denne gang, så i kan deltage i boksen her



a Rafflecopter giveaway

fredag den 14. september 2012

Mere marmelade

Jeg har også lavet andet end at lytte til lydbøger de sidste par uger.. Jeg har været ude og plukke hyben og æbler så jeg kunne lave mere marmelade :)


Her kan i se resultaterne af mine anstrengelser.. Der var 6 glas ren hyben marmelade og 6 glas hyben-æble-rosin marmelade..

Jeg ved ikke om jeg vil lave den af ren hyben igen.. Der er nemlig meget arbejde ved den, alle kernerne skal nemlig fjernes inden man kan koge det, og det tager ret lang tid.. Det tog mig og min kæreste 1 time at rense nok til 6 glas.. Det virker måske ikke af voldsomt meget, men da den med ren hyben ikke er min favorit er det lang tid for mig at bruge på den :) men hvis jeg kan få andre til at fjerne kernerne kan jeg sagtens gøre resten..

Den anden er også tidskrævende, men da hyben kun skal have klippet enderne af ved denne er den meget mere overkommelig.. Efter de er blevet klippet skal de bare koges i en halv times tid også kan man si væden fra.. Det er så væden man bruger videre når man har kørt æbler og rosiner gennem en kødhakker.. Der efter skal det bare koges en halv times tid..
Det der tog lang tid ved denne var at fjerne kernerne fra æblerne, men det fik jeg heldigvis overtalt min søde kæreste til at gøre, og så tog det noget tid at få æblerne revet da vi ikke har en kødhakker.. Kødhakker problemet er så blevet løst med hjælp fra min mormor, jeg  har nemlig fået lov til at låne hendes Kenwood køkkenmaskine :)


De æbler der ikke blev brugt til marmelade er blevet kogt i en sukkerlage så de kunne fryses ned..
Jeg har allerede planlagt hvad jeg skal bruge dem til :) noget af det skal jeg bruge til at lave æblesmør og resten skal bruges til kanel marmelade (æble, stikkelbær og kanel) og nok også lidt mere hyben-æble-rosin marmelade hvis jeg når at få plukket flere hyben :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...