fredag den 25. november 2011

Hurtig nøglering og grydelapper

I onsdags gik min nøglering i stykker.. Den har ellers fulgt mig trofast i ret mange år efterhånden, men nu kan den simpelthen ikke mere :( øv øv.. Så jeg har haft en meget improviseret nøglering indtil i går aftes (den bestod egentlig bare af et stykke garn med en knude så nøglerne ikke blev væk..
Det kunne selvfølgelig ikke fortsætte.. Garnet blev viklet ind i nøglerne og slog knuder på sig selv, så i går aftes hæklede jeg lige hurtigt en idé jeg havde, og den er faktisk ret vellykket (: den passer i hvert fald til mine behov..


Det eneste upraktiske ved den er at man ikke kan tilføje eller fjerne nøgler med sådan som jeg har lavet den.. Men da jeg ved at jeg skal brude disse nøgler næsten hverdag i 1½ år kan jeg godt leve med at jeg skal ødelægge den for at 'befri' dem til den tid (: jeg regner også med at arbejde videre med ideen lidt senere, og så kan det jo være jeg kommer på noget der er endnu bedre (:


Den er hæklet i tykt bomuldsgarn (8/8) med hæklenål 3,5..
Jeg begyndte med at hækle cirka 50 lm og derefter placerede jeg nøglerne på lm snoren
Så hæklede jeg fastmasker i cirka 35 af lm så der blev dannet en lille ring i bunden med nøglerne i
I den øverste lm hæklede jeg 3 fm og så fortsatte jeg med fm ned af den anden side
Da jeg var kommet ned til ringen vendte jeg med 1 lm og hæklede fm op af hele siden igen og i toppen hæklede jeg igen 3 fm i den øverste/midterste maske og fortsatte ned i den anden side

Så er nøgleringen faktisk færdig når man har hæftet enden (: og når det er i en rest af det billige tykke bomuldsgarn koster den ikke ret meget.. Det jeg har koster 12,- kr for 50 g og der er ikke brugt mere end 15 g

Den jeg har måler cirka 18 cm uden lm ring og nøgler.. Så er den nemlig til at finde i tasken og i lommen (:

Jeg er også blevet færdig med 2 sæt grydelapper.. 1 til min far og 1 til min farmor (: der skal bare lige hæftes ender.. Jeg har ikke fået en nål med herop, så det er så langt jeg kan komme indtil jeg kommer hjem i weekenden..

De er begge hæklet efter en opskrift fra stof og stil, men dem til min far har jeg hæklet i tykt bomuldsgarn i stedet for det almindelige tynde, så de er også blevet lidt større end de andre, men det er jo mande grydelapper, så de skal være store nok til en stor hånd (:


Her kan i se dem til min far.. De er dejlig tykke lige som de andre.. De er som sagt hæklet i tykt (8/8) garn og med hæklenål 3,5
På billedet herunder kan i  se dem sammen med den som er hæklet med almindelig garn og hæklenål 3


Der er en lille størrelses forskel, men det er nok til at den store virker klodset i hånden på mig, men det gør den lille ikke (:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...